Ti grøntsager du kan så i september
Kan man så grøntsager i september? Ja, selvfølgelig kan man det. En del grøntsager gror fint langt ind i efteråret. Nogle grøntsager bliver sågar bedre, når de får lidt frost, og andre vokser videre i foråret og giver en uhørt tidlig høst. Der er med andre ord ingen grund til at overgive sig til efteråret og lukke køkkenhaven ned.
Ja, udbyttet bliver mindre og anderledes, end når man sår i foråret. Og nogle ting bliver helt sikkert en dundrende fiasko, men hvad er der at tabe? 30 kr er svaret for mit vedkommende. Det har jeg brugt på at købe en ny pose purpurkålfrø. Resten af det, jeg sår i september, kommer fra halve poser frø, jeg har liggende fra foråret. Og alene tanken om frisk havegrønt til salaten gennem vinteren er meget værd. Mere spændende at se på end brun jord eller ens efterafgrøder i højbedene bliver min vinterkøkkenhave helt sikkert også.
Her er ti urter og grøntsager, jeg sår i september:
Ærter til ærteskud Jeg bilder mig ikke ind, at jeg fÃ¥r modne ærter i november, bare rolig, men i en Facebookgruppe for havebrug og selvforsyning fik jeg det tip, at ærter sÃ¥et nu, kan give skønne ærteskud til salater og madpynt i løbet af kort tid. Jeg havde en halv pose af sukkerærten ‘Norli’ liggende, sÃ¥ de er naturligvis røget i jorden efter en nat i en skÃ¥l vand. Efter sigende kan man ogsÃ¥ dyrke ærteskud i en lys vindueskarm indenfor. Det mÃ¥ jeg prøve senere pÃ¥ Ã¥ret. Man klipper bare det yderste af et ærteskud med et par blade og slyngtrÃ¥de og spiser dem. De smager skønt af ærter.
Spinat Jeg såede faktisk et helt højbed til med spinat i august, men kun en håndfuld (!) planter kom op. De fik for meget varme og for lidt vand, er jeg bange for. Så jeg har sået en ny runde. De skal nok nå at give en fin høst af babyspinat, inden frosten tager dem. Er vinteren mild, kan jeg også være heldig, at de giver blade til foråret.
Mitzuna er en gammel japansk bladgrøntsag, der både smager godt i salat og i en wokret. Den vokser hurtigt og klarer kulde godt, så den er et ret sikkert kort til efterårssåning. I år såede jeg den faktisk midt i august, men jeg har før haft held med at så den senere.
Pak Choi er min favorit til wok og andre asiatiske retter. Den knaser så skønt og er mild i smagen. Sår du den nu, kan du snart høste fine, små blade. Store planter er det for sent på sæsonen til at håbe på, men pyt!
Radiser Vi har lige sået radiser i min fireåriges have. Hun hader smagen, men elsker at dele ud af dem. Er efterårsvejret med os, kan hun servere små, sprøde radiser om en måned.
Persille Det her er et projekt med lidt længere tidshorisont. Persille sået nu, giver grønt til maj, hvis alt går vel. Jeg har sået en lille række. det vil jeg sætte pris på i det sene forår.
PurpurkÃ¥l er lidt af et sats. Jeg har ikke prøvet at dyrke kÃ¥l sÃ¥ sent før, og har taget en kÃ¥lpause i Ã¥r i køkkenhaven, fordi jeg var sÃ¥ træt af at bruge plads pÃ¥ mad til kÃ¥llarver. Men nu prøver jeg lykken med purpurkÃ¥l sÃ¥et i september. Den bør blive stor nok til at give smÃ¥ blade til salat i starten af vinteren. PurpurkÃ¥l tÃ¥ler frost, ja faktisk smager den bedst efter lidt frost. Jeg tror pÃ¥, at det bliver en succes – men som sagt har jeg ikke prøvet det før. Igen kom tippet fra en gruppe pÃ¥ Facebook ‘Havebrug og selvforsyning’. Faktisk lød tippet pÃ¥ at sÃ¥ palmekÃ¥l, men det kunne jeg ikke lige fÃ¥ fat i. Den Facebookgruppe kan jeg varmt anbefale, hvis man interesserer sig for køkkenhave. Der sjove ideer og gode rÃ¥d fra havefolk.
Vårsalat er rørende nem at dyrke. Så nu, og den giver frisk grønt til salater i det helt tidlige forår. En del gange har jeg også været heldig at kunne høste af den i løbet af vinteren. Det her er et sikkert kort!
Tatsoi nok det smukkeste asiatiske bladgrønt i min have. Dens blanke, mørkegrønne blade vokser i en fin rosetform. Den er umulig at dyrke om sommeren, hvor den går i blomst med det samme (jeg har prøvet mere end én gang). Men sået nu, går det fint. Jeg bruger den i asiatiske retter.
Salat Det her er lidt snyd. Jeg såede store mængder salat i august, så jeg springer over nu. Men havde jeg ikke gjort det, ville jeg skynde mig at så nu! Vælg pluksalat, der ikke skal udvikle sig til hele hoveder, før du kan høste af den. Det er der ikke tid til at vente på, når man sår i september.
… og sÃ¥ sætter jeg hvidløg mellem Ã¥rets nye jordbærplanter i oktober. Den tid den glæde…
Et godt råd: Lad være med at vente til næste weekend. Hver varm dag tæller, når man sår i september. Sæt i gang;-)
Hvad sår du i september? Jeg er altid nysgerrig efter ny inspiration!
11. september 2016 kl. 20:18
Fine forslag! Bladbeder er også gode at så sent, selv om de nogle gange venter et år (!) med at spire.
12. september 2016 kl. 8:08
Tak, Kirstine! Bladbede er også et super bud, jeg tror faktisk, jeg har lidt frø liggende. Måske de skulle i jorden. Vejret er i hvert fald med efterårssåningen:-)