Jeg har en plan – en køkkenhaveplan

Det betaler sig at tænke lidt over, hvor de forskellige planter skal bo i køkkenhaven, selvom det kan være fristende bare at begynde at så fra en ende af, når man står med en stak frøposer i hånden en forårsdag i haven. Større udbytte, mindre arbejde og færre plantesygdomme er belønningen for at lave en planteplan. Og så er det hyggeligt sofahavearbejde:-).

Jeg synes, det er sÃ¥ vigtigt, at det er sjovt at dyrke sin have. Jeg slapper af med at nørde med sædskifte og haveplaner. Bliver du træt bare af tanken, sÃ¥ drop det! Det er grøntsager – ender gulerødderne samme sted to Ã¥r i træk, dør ingen af det. Men altsÃ¥, sÃ¥dan her gør jeg:

Jeg har min haveplan i en stor kinabog. Hvert år tegner jeg køkkenhavens bede på en ny side og skriver ind, hvor jeg vil så hvad. Grøntsager må helst ikke sås samme sted en håndfuld år i træk. Jorden bliver træt og plantesygdomme kommer igen år efter år. Når jeg har planen over mit sædskifte i en notesbog, kan jeg nemt slå tilbage på tidligere år og se, hvor de enkelte planter stod sidst.

Plant familier sammen i sædskifte

Ligesom os mennesker er planter del af en familie. Hver plantefamilie bor (stort set) sammen i min køkkenhave. Skærmplantefamilien med gulerod, pastinak, persille og dild bor i ét bed. Natskyggefamiliens kartofler bor i et andet bed. Det gør det nemmere at regne ud, hvor hvilke planter skal bo næste år. Planter, der er i familie, bør nemlig ikke placeres der, hvor en af deres slægtninge stod året før. Rucola hvor der sidste år stod broccoli er fx en dårlig ide, for de tilhører begge korsblomstfamilien. Jeg lister lige de mest almindelige plantefamilier op nederst her i indlægget.

Jeg har seks bede i min køkkenhave. I min kinabog har de fÃ¥et en nummer hver fra et til seks. Næste forÃ¥r sÃ¥r jeg alle de grøntsager, der i Ã¥r stod i bed nr. ét i bed nr. to. SÃ¥ er jeg sikker pÃ¥, at der gÃ¥r nok Ã¥r mellem, at hver plante stÃ¥r samme sted til at holde grøntsagerne sunde og raske. Men fire bede er altsÃ¥ ogsÃ¥ nok til at holde et godt sædskifte, som man kalder det. Og der kan sagtens bo to plantefamilier i samme bed – løgfamilien og gulerøddernes skærmplantefamilie er fx klassiske bedbofæller.

Er du nÃ¥et hertil, men tænker: “Det lyder godt nok besværligt!”, sÃ¥ kan du i stedet lade grøntsagerne gro i et frodigt rod. Det holder planter og jord sunde et godt stykke hen ad vejen – smukke lige rækker af én plante ser man ikke mange steder i naturen;-)

Har du lyst til at nørde lidt med plantefamilier, får du her en liste over de mest almindelige familier og deres havemedlemmer.

Ærteblomstfamilien: Ærter og bønner

Korsblomstfamilien: Kål inkl. broccoli og blomkål, radiser og rucola

Skærmplantefamilien: Gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, dild, persille og koriander

Natskyggefamilien: Kartofler og tomat

Løgfamilien: Løg, porre, purløg

Amaranthfamilien: Rødbede, bladbede og spinat

Kurvblomstfamilien: Salat og jordskokker

Græskarfamilien: Squash og græskar

Der er mange flere. Google et plantenavn + familie, så kommer plantens familienavn oftest frem.