Lækre bananpandekager af kun tre ingredienser
Det her er simpelthen for lækkert. Og nemt. Søde, bløde, ok sunde bananpandekager lavet af kun tre ingredienser på ingen tid. Er man til det glutenfri, kan man også glæde sig over, at de laves uden mel.
Modne bananer, æg og lidt bagepulver er alt, du har brug for.
Bananpandekager
1 1/5 små modne bananer (det med modne er vigtigt!)
2 æg
1/4 teske bagepulver
Mos bananerne groft med en gaffel. Der skal stadig være klumper i.
Slå æggene ud i en anden skål. Tilsæt bagepulver og pisk sammen. Jeg bruger bare en gaffel.
Hæld æggemassen ned til banananerne og rør det sammen.
Put en klat smør i en pande og steg pandekagerne. Resultatet skal blive som små, tykke amerikanske pandekager, så du skal kun bruge én til to spiseskefulde dej til hver pandekage.
Steg hver pandekage på én side til bagepulveret begynder at virke, så de svulmer lidt op. Vend pandekagen, og giv dem et minut eller to mere.
De er lækre med friske bær og sirup på, men smager også fint alene.
Jeg har lige spist dem til morgenmad, og de vil helt sikkert gøre lykke på et brunchbord eller serveret en weekendeftermiddag.
Nyeste kommentarer
Signe
Lisbeths Haveblog
Signe
Katrine
Signe